Min terapi bygger på tre integrerede terapeutiske retninger, forankret i den nyeste neuroaffektive forskning. Centralt står forståelsen af menneskets grundlæggende reaktionsmønstre og instinkter, som er kortlagt i de neuroaffektive kompasser.

Møder vi ubehag reagerer vores nervesystem med angst, deprimerende tanker, vrede, passivitet. Det er individuelt hvornår og hvad der trigger og hvordan vi reagerer men det er fælles for os alle at vi faktisk ikke kan tænke klart når følelser overvælder. Vi handler så instinktivt. Terapi bruges til at forstå hvorfor vi har de overvældende følelser - og hvornår de er hjælper os men absolut også hvornår de ikke gør. Terapi arbejder med at lære at lægge mærke til dem og reflekteret håndtere dem - altså regulere deres vægt i situationen eller i livet.

• Jeg mærker en indre stille vrede?

• Jeg er altid lidt nervøs for ikke at være med. Jeg ved bare ikke, hvad jeg skal gøre og det føles så håbløst.

• Jeg er ked af det fordi jeg synes, det - jeg gør - er forkert. Jeg ved bare ikke hvordan jeg kan ændre det.

At komme ind til kernen af et problem kan gøre rigtig ondt så derfor går vi helst udenom. Det løser bare ikke problemet. Problemer løses ved bevidste valg. Og for at få et godt liv skal vi søge det, der gør os glade. Deri ligger også at vi nogle gange må acceptere vilkår, der måske ikke er optimale men alligevel set i en større helhed fører det gode med sig. Ikke mindst fordi vi simpelthen bedre kan kommunikere, hvad vi har lyst til og brug for men oftest også bliver bedre til at lytte og forstå andres behov.

• Eksistentiel-fænomenologisk psykoterapi. Den fænomenologiske tilgang har fokus på klientens umiddelbare, subjektive oplevelse i her-og-nu, mens den eksistentielle del undersøger grundvilkår i livet såsom frihed, ansvar, mening og dødelighed. Tilsammen forener tilgangen forståelsen af, hvordan oplevelser sanses, med hvorfor de har betydning for klientens eksistens. Relation og kontakt mellem terapeut og klient er central og kendetegnes ved en ikke-rådgivende, men lyttende, perspektiverende og tolerant holdning, med fokus på både accept og forandring.

• Neuroaffektive kompasser.Den anden retning tager udgangspunkt i tidlig tilknytning. Her arbejdes der med fastlåste mønstre, som ofte er formet i barndommen, men som også kan opstå og vedligeholdes i nuværende familie- og arbejdsrelationer. Med afsæt i de neuroaffektive kompasser undersøges alternative og mere hensigtsmæssige måder at regulere sig selv på, blive bevidsthed om at påvirke og blive påvirket. Det indebærer at lære at mærke følelser kropsligt og handle mere bevidst og roligt ud fra dem, frem for at reagere automatisk og impulsivt. Traumer kan eksempelvis efterlade reaktionsmønstre, som engang havde en beskyttende funktion, men som i dag ikke længere er hjælpsomme.

• Emotionally Focused Therapy. EFT har her-og-nu-oplevelsen i centrum og arbejder med at øge opmærksomheden på følelser. Ved at stoppe op i samtalen og rette fokus mod ofte ubevidste følelsesmæssige reaktioner, bliver de tydeligere og mere tilgængelige. Det giver mulighed for at forstå, hvorfor følelserne opstår, og hvad de repræsenterer. Øget forståelse gør det lettere at acceptere følelserne og dermed også muligt at forandre dem. I EFT ses følelser som et indre navigationssystem, der viser, hvad der er vigtigt her og nu, hvilke behov der er til stede, og hvordan vi bedst handler i overensstemmelse med os selv.

• Psykiatrifonden. På Psykiatrifonden er jeg blevet introduceret til metakognitiv terapi. En terapiform, der oftekommer i spil når tanker ruminerer - sætter sig fast, bliver ved og ved og går i ring. Det er oftest bekymringer, hvor løsninger ikke er ligetil, udenfor ens kontrol eller mulighed. Hjernen søger udveje og ender i en panisk labyrintisk tilstand og du styrer ikke længere dine egne tanker. Tankerne er helt ude af kontrol. Det sammen er oplevelsen i et angstanfald og kroppen er i panik. En metakognitiv tilgang handler om få kontrollen tilbage. Der skal trænes og det er svært men over tid nytter det -. Der er elementer i den metakognitive terapi, der udover at afhjælpe ruminereing, angst og depression, er brugbare til at forandre uhensigmæssig adfærd.

Jeg er også meget opmærksom på krydsfeltet mellem det psykoterapeutiske og psykiatrisk viden. Jeg har viden om diagnoser, symptombilleder, belastningsreaktioner og nervesystemets funktion. Det kan give et vigtigt overblik, normalisering og bevidsthed i en tid hvor ADHD, borderline, PTSD, stress, angst og depression kan være den underliggende årsag til at klienter søger hjælp. I dag bruger jeg begge perspektiver fleksibelt: Den psykiatriske vinkel kan bidrage med viden om symptomer, diagnoser og belastningsreaktioner og anvendes til at skabe overblik, stabilitet og normalisering. Den supplerer det oplevelsesorienterede psykoterapeutiske fokus på livshistorie, relationelle mønstre, tilknytning og mentalisering - stadig med henblik på dybere indsigt, stærkere følelsesregulering og klar forandring. Det skal understreges; jeg diagnosticerer ikke. Ser jeg tendenser på seriøs psykisk sygdom, er jeg - som psykoterapeut - forpligtet til at henvise til egen læge eller certificeret psykolog.